Funktionel Fysio Træning er en super effektiv træning for dig, der vil træne styrke, stabilitet, balance og core.
Træningen kan fokuseres på mange områder og i forskellige sværhedsgrader. Det styrer holdets instruktør, som er aut. fysioterapeut, og derved kan tilrettelægge træningen specifikt til den enkelte.
Så om man vil styrke sin core, ryg, nakke, skulder eller knæ, vil denne træningsform være optimal.
Alle øvelser udføres udelukkende med egen kropsvægt som modstand. Den enkelte øvelse kan justeres fra meget let til meget svær, hvilket gør at alle kan være med.
Man træner i TRX seleophæng (se billede), som kan indstilles præcist til den enkelte.
Det er en optimal træningsmetode for alle uanset målsætning og niveau! Træningsformen bruges bl.a. i forbindelse med genoptræning, i forbindelse med at vedligeholde sin fysisk form og styrke samt i forbindelse med at optimere sin krop til elitesport.