Gigtramt og træt af at ryggen er stiv eller gør ondt?

Som gigtramt kender man morgenstivheden, smerterne ved belastning, ryggen der bliver mere og mere stiv samt irritationen i dagligdagen.

Vi tilbyder nu en kombineret træning i vand og på land med fokus på at holde ryggen stærk og bevægelig.

Træningen er rettet mod gigtramte, som primært oplever gener fra ryg og bækken. Flere gigtformer rammer primært de områder, som f.eks. Bechterews sygdom, spondylitis og spondylartrose.

Da det har vist sig at have god effekt, for gigtramte, at træne både i vand og på land, har vi sammensat et optimalt tilbud, hvor træningen er målrettet denne gruppe med mulighed for at have fokus på den enkeltes behov.

bassinhold 1

Vandtræningen kommer til at foregå i et varmtvandsbassin, hvor vi kan udnytte varmen til at smertelindre kroppen i bevægelse. Vi bruger vandets opdrift til at træne med mindre belastning end på land og vandet modstand som en naturlig modstand i øvelserne. Der er fokus på bevægelighed, balance og styrke i træningen i vand.

Træningen på land har fokus på at styrke ryggens dybe muskler, så den kan klare større belastninger i hverdagen. Der benyttes både elastikker og bolde i træningen på land for at sikre en målrettet og varieret træning.

Dette tilbud kan sagtens kombineres med behandling på klinikken eller som et separat tilbud.

Hvor og hvornår?

Træningen på land foregår hos Aalborg Fysioterapi i holdsal I, hver mandag fra kl. 17.00-18.00.

Træning i vand foregår i varmtvandsbassin hos Fokus Fitness, Hadsundvej 180, 9000 Aalborg, hver onsdag kl. 14.30-15.15 (opstart 14/03).

Der er løbende tilmelding til holdene. Tilmelding kan kun ske ved henvendelse på tlf. 98 14 33 33 eller mail til kontakt@aalborgfysioterapi.dk

Træningen varetages af fysioterapeuterne Line N. Pallisgaard og Kristian Lenz.

Pris

De fleste gigtramte kan få vederlagsfri fysioterapi, og derved vil træningen være gratis. Ellers se nærmere her for priser: KLIK HER.