Er du amputeret over- eller under knæ, tilbyder vi behandling, genoptræning og vedligeholdende træning.

Efter en benamputation skal protesen bruges mest muligt for at kunne blive en del af dig og af din krop. Du skal blive fortrolig med den, for at kunne få et normalt gangmønster med ligelig vægtbæring på begge ben.

Specifik og målrettet træning giver ikke kun fysisk, psykisk og socialt overskud. Det minimerer også risiko for slid- og faldskader.

Hos Aalborg Fysioterapi anvender vi pilates som indgangsvinkel til rehabiliteringsforløbet samt til vedligeholdende træning efter en benamputation.
I Pilates arbejdes der med at aktivere den muskulatur, der bidrager til at forbedre kropsstammens stabilitet. Med en stærk kropsstamme får man et godt udgangspunkt til at kunne bevæge arme og ben uden at miste balancen.

En tilpasset protese og den rette stabilitets- og styrketræning af relevant muskulatur, vil øge ligelig vægtbæring under henholdsvis gang og i stående stilling samt mindske følgesymptomer som fx. slidgigt og lænderygsmerter foranlediget af et kompensatorisk bevægemønster.

Faktisk er det i dag ikke bare muligt at opretholde sit aktivitetsniveau som benamputeret. Det er også muligt at sætte sig markante ambitiøse mål som eksempelvis at løbe et maraton.

Formålet med pilatestræning:

– at opnå højst mulig funktionsevne med eller uden protese

– at give dig mulighed for at kunne klare dig bedre i hverdagen

– at give dig mulighed for at opnå bedre livskvalitet

– at opretholde bedst muligt aktivitetsniveau i hverdagens daglige aktiviteter

Formålet med fysioterapi:

– forebygge postoperative gener og komplikationer

– forebygge kontrakturer i u.e.

– genvinde styrke og bevægelighed i stumpen

– sikre god muskelfunktion i ben, arme og overkrop.

– balancetræning; siddende, stående, gående

– kontrakturprofylakse, træning af bevægelighed

– optræning af stumpen og af kroppen generelt

– hjælp til selvtræning/træningsprogram

– holdtræning


Den specifikke behandling og træning for benamputerede varetages af fysioterapeut og Pilates Master Trainer Anne-Kirstine Høxbroe Bach.